Spørgsmål og svar
Hvorfor skal I vide, hvilken bil jeg har?+
Kodede ventiler skal have den rigtige protokol til din bil. Derfor beder vi om bilmærke, model og årgang, og vi koder dem, før de sendes. Ukodede ventiler kan du købe uden at vælge bil. Dem koder du selv med Orange-udstyr, fx OG-LITE.
Passer ventilerne til min bil?+
Vores ventiler passer til næsten alle biler med direkte TPMS. Vælg din bil i bilvælgeren, så tjekker vi den på Orange's liste. Nyere Tesla bruger Bluetooth-ventiler, og ældre Tesla bruger de almindelige. Biler med indirekte TPMS, der måler via ABS-systemet, skal ikke bruge ventiler.
Sølv, sort eller gummi?+
Vælg samme slags ventilstamme, som sidder i dine hjul i dag. Aluminium sidder fast med en møtrik, gummi trykkes i fælgen. Sølv og sort er kun farven. Er du i tvivl, så spørg dit dækværksted eller os.
Hvordan ved jeg, om batteriet i min TPMS-ventil er brugt op?+
Typisk lyser advarselslampen for dæktryk, selv om trykket er i orden, eller bilen melder fejl på dæktrykssystemet. Batteriet holder normalt 5 til 10 år. Har din bil kørt med de originale sensorer siden 2014-2018, er det sandsynligvis tid.
Kan jeg selv montere ventilerne?+
Ventilerne sidder inde i dækket, så dækket skal af fælgen. Det kræver en dækmaskine. De fleste lader et dækværksted montere dem, fx ved hjulskifte. Kodede ventiler er kodet på forhånd, så værkstedet behøver ikke kode dem. Ukodede ventiler skal kodes med Orange-udstyr, fx OG-LITE.
Skal bilen lære de nye ventiler at kende?+
Det afhænger af bilen. Nogle biler finder selv de nye sensorer efter en kort køretur, andre kræver en procedure i bilens menu eller indlæring via OBD II-stikket. Med OG-LITE kan du selv indlære via OBD II.
Hvor hurtigt får jeg mine ventiler?+
Vi koder og sender typisk inden for 1-3 hverdage. Fragten i Danmark er gratis, uanset hvor meget du køber.
Er prisen inkl. moms og fragt?+
Alle priser er inkl. 25 % moms. Fragten i Danmark er gratis, uanset hvor meget du køber.
Kan jeg fortryde mit køb?+
Du har 14 dages fortrydelsesret, også på kodede ventiler.
Er der garanti?+
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Er en ventil defekt, så kontakt os. Læs mere i handelsbetingelserne.