Med ID-copy får den nye ventil samme ID som den gamle. Bilen tror derfor, at det er den samme ventil, og du skal ikke indlære noget i bilen bagefter.
Før du starter
ID-copy virker kun, hvis den gamle ventil virker og kan aflæses. Virker den gamle ventil ikke, skal du i stedet indlære de nye ventiler via OBD. Den guide kommer snart.
Det skal du bruge
- OG-LITE
- Et 9 V-batteri (følger ikke med OG-LITE)
- En telefon med Bluetooth og wifi
- Appen O-Genius Lite fra App Store eller Google Play
- En bruger på orange-electronic.com
- Nye Orange-ventiler (OG-LITE koder kun Orange-ventiler)
- Bilens gamle ventiler, som stadig virker
Mangler du noget? Pakke: 4 ukodede Orange TPMS-ventiler + OG-LITE koster 1.295 kr.. OG-LITE alene koster 599 kr..
Trin for trin
1Sæt batteriet i
Åbn låget bag på OG-LITE, og sæt et 9 V-batteri i.

2Tænd OG-LITE
Hold den store runde knap inde i mindst 5 sekunder.
Lampen ved Power lyser grønt, når OG-LITE er tændt.

3Hent appen
Hent appen O-Genius Lite fra Orange Electronic i App Store eller Google Play.

4Opret en bruger
Opret en bruger på orange-electronic.com på en computer.
Log ind i appen med den bruger.
5Forbind OG-LITE med appen
Slå Bluetooth og wifi til på telefonen.
Appen finder selv OG-LITE under Select Device. Tryk på den for at forbinde.

6Vent på opdateringen
Første gang opdaterer OG-LITE sig selv. Det kan tage 10-15 minutter.
Når den er færdig, ser forsiden ud som på billedet til højre.
Vigtigt: sluk ikke OG-LITE, og luk ikke appen under opdateringen.


7Vælg ID Copy og din bil
Tryk på ID Copy på forsiden.
Tryk på Vehicle Selection øverst, og vælg bilens mærke, model og årgang.

8Vælg én eller flere ventiler
Single program koder én ventil ad gangen. Multi-program koder flere.
Fremgangsmåden er næsten den samme. Er det første gang, så kod én ventil ad gangen.

9Vælg Read Sensor
Tryk på Read Sensor øverst.
Så aflæser OG-LITE den gamle ventil, mens den sidder i dækket.

10Vælg hjulet
Tryk på det hjul, du vil kopiere fra:
LF = venstre for, RF = højre for, LR = venstre bag, RR = højre bag.
Med Single program er der kun ét hjul at vælge. Tryk derefter på Read Sensor nederst.

11Aflæs den gamle ventil
Hold OG-LITE helt tæt på dækket ved ventilen, som på billedet.
Når ventilen er aflæst, står dens ID i kolonnen Original.
Vigtigt: hold andre ventiler mindst 2 meter væk, ellers kan OG-LITE aflæse den forkerte.


12Kopiér ID'et til den nye ventil
Tryk på den orange knap Re-Program.
Hold den nye ventil helt tæt på OG-LITE, som på billedet.
Når ID'et er kopieret, står det samme ID i kolonnen New, og der kommer et grønt flueben under OK.
Vigtigt: hold andre ventiler væk. Så længe der står et rødt kryds, er ID'et ikke kopieret.


13Gentag for de andre hjul
Skal du kopiere flere ventiler, så tryk på ID Copy again, og gentag trin 10-12.
14Tjek de nye ventiler
Gå tilbage til forsiden, og tryk på Read Sensor.
Vælg din bil igen, og aflæs de nye ventiler. Viser de samme ID som de gamle, er de klar til at blive monteret.
Brug for hjælp?
Skriv til tpmsapp@gmail.com eller ring på +45 70220019 på hverdage kl. 9-16.